SOLSKYEN Tog et billede af en ven og en solsky Et glimt trak tanken væk, henimod vores by Grå som da jeg skatede på min havn, blandt fred og fugletræk Ja, minderne er i min favn Byen ligger øde hen, som jeg husker den Fuld af gode drømme, der vender sig mod tankens tungregn De spredte byger af sten Søger ly for tankesten Ovenover dem, flyver jeg i solskyen Bagved mine venners øjne Bagved tiden der forsvinder Fik det billede af en ven og en solsky Vi mødes tit og bli’r ved med at drømme om at tage afsted Henimod noget vi nok aldrig får oplevet Men vi kigger os ikke tilbage, for hjemme er altid med Byen ligger øde hen, som vi husker den Fuld af gode drømme, der vender sig mod tankens tungregn Spredte byger af sten Søger ly for tankesten Ovenover dem, flyver vi i solskyen Bagved vores venners øjne Bagved tiden der forsvinder